Referencer
Opholdsstedet Tejlgaarden 2020 www.tejlgaarden.dk
“Jones møder vores unge med respekt for deres situation og med en naturlig autoritet og imødekommenhed. Han får hurtigt etableret en god relation og kan motivere til udvikling. Han har god forståelse og kontakt til de hårdt belastede unge og samarbejder konstruktivt med forældre og andre kontaktflader.”

"Jones Ranjith Kristensen har som medarbejder været en meget værdifuld del af NGO Foreningen DrugRebels siden juli 2017.
Foreningens primære formål er, gennem et præventivt foredrag, at forhindre unge i brug af rusmidler; at klæde de unge på til at sige nej til stoffer.
Jones har her den vigtige rolle, at formidle viden og erfaring omkring stofmisbrug. Det er tydeligt, både når han står på scenen og i dagligdagen i øvrigt, hvor meget Jones brænder for dette forebyggende arbejde og det at gøre en forskel også indenfor social- og specialpædagogik.
Jones formår med sin naturlige troværdighed og tilstedeværelse på scenen, at møde de unge i øjenhøjde, uden fordomme og med en helt særlig empati og åbenhed.
Jones vækker nysgerrighed og skaber stor interesse hos de unge i salen og håndterer de situationer, der måtte opstå blandt de unge med stor professionalisme.
Jones er endvidere en meget vigtig del af det team, der tager samtalen med de unge efter foredraget og håndterer de udfordringer, de unge måtte komme med. Også her møder Jones de unge helt i øjenhøjde med stor rummelighed og omsorg.
Gennem vores samarbejde er det tydeligt, at Jones er et meget engageret og reflekterende menneske, han er altid åben for og nysgerrig omkring nye ide og veje til udvikling. Jeg giver uden forbehold Jones de bedste anbefalinger med på vejen."
Caroline Klein
Stifter af DrugRebels

Referencer
“Til Folkemødet på Bornholm i juni 2019 havde jeg via mit job hos Lundbeckfonden glæde af at samarbejde med Jones. I en debat med titlen ”afholdenhed >< afhængighed” fortalte Jones foran et stort publikum sin personlig historie fra kernefamilie til kaos, afhængighed, kriminalitet og ikke mindst om sin vej ud af misbruget.
Det var en fornøjelse at opleve Jones’ lyst til at dele ud af sine erfaringer med det formål at hjælpe andre, og jeg har stor respekt for, at han er kommet ud på den anden side. Jeg håber, at hans budskab når ud til så mange som muligt, og jeg er overbevist om, at hans engagement og hans professionelle måde at formidle på, gør en stor forskel.
Samarbejdet med Jones forløb upåklageligt, og jeg giver ham mine bedste anbefalinger.
Gitte Grove Stig
Senior Communications Advisor
